æblesorter
I Brigsted Frugtplantage dyrkes en lang række æblesorter. Plantagen har ligget her – lige ned til Horsens fjord – i mange år, og en del af træerne er gamle. Derfor finder du også nogle ældre og mere sjældne sorter, som du nok ikke kan få fingrene i i dit lokale supermarked.
De mange sorters forskellige smage og karakterer gør dem hver i sær velegnede til rigtig mange forskellige ting. Nogle er perfekte som et håndæble – et friskt bidrag til madpakken, nogle er som skabt til bagning og atter andre gør underværker i det salte køkken.
Discovery
Middelstort æble med en lysende rød farve. Helt hvidt og middelsaftigt frugtkød med en god syre/sødme balance. Kan typisk plukkes fra midt august til midt september.
Rød Ingrid Marie
Rødt spiseæble med en let fedtet overflade. Hvidgult og saftigt frugtkød med en sødmefuld smag. Kan typisk plukkes fra september.
Ananas æble
Hvidgult og rødt spiseæble med en let voksagtig og fedtet overflade. Frugtkødet er helt hvidt med en god syre/sødme balance. Kan typisk plukkes fra slut august.
Spartan
Mellemstort rødt spiseæble med en let kraftig skal. Helt hvidt og saftigt frugtkød med en god syre/sødme balance. Gammel sort der typisk kan plukkes fra oktober.
Delcorf
Meleret rødt og gul/grønt æble med en meget let fedtet overflade. Gyldent og saftigt frugtkød med en god syre/sødme balance. Kan typisk plukkes fra august.
Golden delicious
Gul/grønt spise- og madæble. Fast gulligt saftigt frugtkød med en sødmefuld og frisk smag. Kan typisk plukkes fra midt på efteråret.
ElSTAR
Spise- og madæble med gul bundfarve og rød dækfarve. Fast og saftigt frugtkød med en dejlig syrligsød smag. Kan typisk kan plukkes fra midten af september.
Bramley
Mad- og mostæble med en let voksagtig overflade. Saftigt frugtkød med en let syrlig smag. Gammel sort der typisk kan plukkes fra midt/slut oktober.
Belle de Boskoop
Spise- og madæble med grøn bund og rød dækfarve. Frugtkødet er fast, groft og lidt tørt med en syrlig smag. Kan typisk plukkes fra start oktober.
Cox orange
Gulgrønt æble med en rød kind på solsiden. Fast, halvtørt og sødt frugtkød med en dejlig kraftig duft. Kan typisk plukkes fra midt september.
Filippa
Lille grønt æble med rød eller orange kind på solsiden. Frugtkødet er hvidt med grønne årer. Et saftigt og let syrligt æble. Kan typisk plukkes fra slut september.